Hvem er vi?
Orkesteret er grundlagt i 1948 under navnet “Odense private Kammermusikforenings Symfoniorkester”. 20 år senere, i 1968, begyndte et nært samarbejde med “Svendborg private Symfoniorkester” under navnet Fyns Amatørsymfoniorkester, og da dette samarbejde ophørte i 1974 bibeholdt Odense private Kammermusikforening navnet Fyns Amatørsymfoniorkester.
Flere kendte professionelle musikere er begyndt deres karriere som amatører i orkesteret, som gennem årene har opført adskillige af de største værker indenfor det klassiske musikrepertoire
Undervisningen foregår under Fyns Fritidsskole (tidligere Pårup Aftenskole) og orkesteret er medlem af DAOS.
Repertoire
Orkesteret spiller større orkesterværker, herunder symfonier, koncerter med solister og lejlighedsvis værker for orkester og kor. Sommerorkesteret spiller værker for mindre strygerensembler.
Dirigent og instruktører
Udover orkestrets faste dirigent, Carl Sjöberg, har orkesteret tilknyttet andre instruktører, så der lejlighedsvis kan afholdes delte prøver for hhv. blæsere og strygere.
Bestyrelsen
Formand:
Halvard Skott
Næstormand:
Kirsten Skougaard
Kasserer:
Peter Martinussen
Bestyrelsesmedlemmer:
Simon Falk, Camilla Stougaard Rasmussen og Sandra Christensen